søndag den 22. januar 2012

My life at the moment

På opfordring af min søde ginger-veninde Alberte, vil jeg lave et nyt indlæg. Hun sagde der var gået lang tid, og det har hun jo egentlig ret i. Så her kommer en ”lille” opdatering fra mit liv.


Det jeg bruger det meste af min tid på lige i øjeblikket, er musik. Bl.a. klarinetten, hvor jeg kæmper ivrigt for at lære et fantastisk nummer der hedder ”In two”, som Big Bandet på gymnasiet spiller lige i øjeblikket. Det er super fedt, og vil så gerne lære det! Desuden er jeg også begyndt at spille meget klaver igen.. Mest klassisk, hvilket er ironisk, da det sådan set var klassisk der fik mig til at stoppe med at spille klaver.


Ellers bruger jeg rigtigt meget tid på
bassen, som jeg efterhånden holder mere af end noget andet. Det billede jeg har lagt ind er min elskede bas (Victor. Min ven Peter, sagde at jeg kun måtte købe den hvis den fik et navn og blev ”behandlet godt”. Og det skal jeg love for at den gør!) som jeg spiller på så ofte som jeg kan. Måske er han ikke den bedste, men han er en god bas er han! Desuden er jeg i gang med det store ”Projekt Kontrabas”, som er lidt i bero i øjeblikket. Men det kommer! Det lover jeg!


En anden ting der betyder meget i mit liv lige nu er genbrug. Jeg er gået helt i genbrugshumør og har ikke købt andet end gen-brugstøj denne måned (hvilket kun har vist sig nyttigt i forhold til min konto!) og jeg ELSKER det jeg har købt! Jeg har bl.a. købt en skøn blomstret skjorte og en og en cowboyjakke, som jeg har ledt efter i et år. Og nu fandt jeg den endelig! Livet er godt!



Desuden er jeg kommet med i en vildt hyggelig strikkeklub, sam-men med nogle folk fra gymnasiet. Jeg kunne ikke strikke da jeg kom med, men har nu fundet ud af, at det var klart en fejl jeg ikke lærte det noget før! Det er utroligt afslappende og hyggeligt, og er klart med til at gøre min hverdag mere overskuelig. Lige nu er jeg i gang med at strikke et halstørklæde til min dejlige veninde Anne Cathrine. Det er lidt amatør-agtigt i forhold til de trøjer og strømper der bliver strikket hver tirsdag aften, men… ja, man skal jo starte et sted!


Lige i dette øjeblik hygger jeg mig med te, stearinlys, musik og savn til alle mine skønne venner fra VTE. Teen jeg drikker er ”Universal urte-te”, som jeg har fået af min veninde Mulle, som (ifølge mig) er stor te-entusiast. Den smager rigtigt godt, og dufter dejligt af Mulle og får mig til at længes efter hende og hendes hyggelige lille hus i Overlade. (Mulle har desuden en super fin blog, som altid gør mig glad at læse! I kan læse den her!)




Det hyggelige lys stearinlysene giver minder mig om min veninde Ane, som jeg savner rigtigt meget lige nu! Vi brugte mange aftener på efterskolen sammen, hvor vi sad og snakkede om alt og intet i stearinlysenes skær. Det savner jeg… Meget! (Anes meget interlektuelle (og en smule nørdede), men stadig rigtig gode, blog kan i læse her!)




Musikken er Tina Dickow og minder mig om min elskede roomie Iben, der, som tiden gik, næsten blev min lillesøster. Vi faldt ofte i søvn under samme dyne til Tina Dickows smukke sange, og det er endnu en ting jeg savner. Jeg har snart ikke set hende i et halvt år og mangler hende simpelthen sådan. Håber snart på at se hende igen.

Desuden er jeg lige midt i en flytning, så alting er lidt forvirrende lige nu. Men mon ikke det går. Jeg har min skøre klasse 1.b (bemærk: 1.B! Musikklassen. Wonderchilds.. Eller.. Nej, bare tosser!) som efterhånden er kommet til at betyde en hel del, selvom jeg ikke kunne lide dem i starten.

Det blev langt og meget rodet... Men jeg kan heller ikke finde ud af blogger! Håber i kan finde rundt i det!

1 kommentar:

  1. Årh Mille, du er dejlig -og jeg savner dig riiigtg meget!

    SvarSlet