I fredags var jeg til fest med nogle rare mennesker fra min klasse. Det var sindssygt sjovt og jeg havde nogle rigtig fede samtaler (af hvad jeg kan huske..).
Bl.a. havde jeg en længere samtale med en af drengene om gode og dårlige krammere... Om hvordan den skulle være, og hvor tit man fik en rigtig dårlig krammer. Og det har jeg virkelig tænkt meget over, for... For der er sgu ikke ret mange der i virkeligheden giver gode krammere! Enten trykker man for hårdt, eller også er man så kropsforskrækket at det bare bliver et enkelt dunk i ryggen. Og det er altså ikke en god krammer, bare for at sige det!
Jeg er så heldig, at jeg kan sige, at jeg gennem mit liv har fået UFATTELIGT mange gode krammere... Og det er jeg sgu egentlig glad for! Tror det har noget at gøre med min efterskole, hvor jeg hver eneste aften, trofast, gik på godnatrunde (nåede faktisk kun drengegangen...) hvor jeg fik krammere fra så mange som muligt! Alle der kom i nærheden af mig, skulle lige have et lille klem... Og så kunne man se hvordan folk langsomt forandrede sig fra ret dårlige krammere, til fantastiske krammere! Det var skønt! Og nøj hvor jeg savner det!
Fik lige efterskolesuset igen her i søndags hvor jeg var til efterskolernes dag.. Lige hvad jeg havde manglet.
Bl.a. havde jeg en længere samtale med en af drengene om gode og dårlige krammere... Om hvordan den skulle være, og hvor tit man fik en rigtig dårlig krammer. Og det har jeg virkelig tænkt meget over, for... For der er sgu ikke ret mange der i virkeligheden giver gode krammere! Enten trykker man for hårdt, eller også er man så kropsforskrækket at det bare bliver et enkelt dunk i ryggen. Og det er altså ikke en god krammer, bare for at sige det!
Jeg er så heldig, at jeg kan sige, at jeg gennem mit liv har fået UFATTELIGT mange gode krammere... Og det er jeg sgu egentlig glad for! Tror det har noget at gøre med min efterskole, hvor jeg hver eneste aften, trofast, gik på godnatrunde (nåede faktisk kun drengegangen...) hvor jeg fik krammere fra så mange som muligt! Alle der kom i nærheden af mig, skulle lige have et lille klem... Og så kunne man se hvordan folk langsomt forandrede sig fra ret dårlige krammere, til fantastiske krammere! Det var skønt! Og nøj hvor jeg savner det!
Fik lige efterskolesuset igen her i søndags hvor jeg var til efterskolernes dag.. Lige hvad jeg havde manglet.
Dejlige Lærke og Bubbi...
Dejlige Simone (som er vildt god til at kramme)...
Min dejlige roomie Iben..
Mulle og jeg på en mark i Vester T....
Og sidst men ikke mindst... Ane. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar